Se mere på GitHub

fskintra

ForældreIntra 👪 til️ e-mail 📧

Problemer?

Python 2 ?

Hvis man prøver at køre fskintra med Python version 3.x - fx. hvis ens standard Python version netop er version 3 - får man en fejl lignende følgende:

user@sputnik:~/fskintra$ ./fskintra.py
fskintra kræver Python version 2.7.x
Python version 3.7.2 er installeret
Se evt. her for hjælp:
    https://svalgaard.github.io/fskintra/install#krav

Løsningen er først at sikre at man har Python 2.7.x installeret og dernæst eksplicit vælge den når man kører fskintra, fx:

user@sputnik:~/fskintra$ python2 ./fskintra.py

Dansk locale

ForældreIntra bruger danske ugenavne, månedsnavne m.v. en del steder. For at fskintra kan fortolke disse, kræver det at Python kan bruge, hvad der kaldes et dansk locale, specifikt et dansk LC_TIME locale. Hvis Python ikke kan, får du en fejl lignende følgende:

fskintra kræver at Python kan forstå datoformater på dansk (dansk locale).
Se evt. her for hjælp:
    https://svalgaard.github.io/fskintra/troubleshooting#dansk-locale

Hvordan du får et dansk locale (gerne da_DK.UTF-8) på dit system, afhænger af hvilken Linux distribution du bruger. NB: Det er ikke nødvendigt (eller nok) at rette LC_TIME miljøvariablen. Fejlen opstår, fordi dit system ikke har et dansk locale til rådighed - for Ubuntu, se afsnittet (Re-)Generating localesdenne side for hvordan dette gøres.

UnicodeEncodeError

I nogle situationer giver Python desværre en unicode-fejl lignende følgende

Traceback (most recent call last):
  File "/Users/user/fskintra/fskintra.py", line 12, in <module>
    cnames = skoleintra.schildren.skoleGetChildren()
  File "/Users/user/fskintra/skoleintra/schildren.py", line 22, in skoleGetChildren
    config.log(u'Henter liste af bM-CM-8rn')
  File "/Users/user/fskintra/skoleintra/config.py", line 185, in log
    sys.stderr.write(u'%s\n' % s)
UnicodeEncodeError: 'ascii' codec can't encode character u'\xf8' in position 17: ordinal not in range(128)

En løsning vil i næsten alle tilfælde være at sætte miljøvariablen PYTHONIOENCODING til UTF-8.

Hvis du bruger bash eller lignende (hvis du ikke ved, om du gør, så gør du sikkert):

user@sputnik:~/fskintra$ export PYTHONIOENCODING=UTF-8
user@sputnik:~/fskintra$ /sti/til/fskintra.py

Hvis du bruger tcsh eller lignende:

user@sputnik:~/fskintra$ setenv PYTHONIOENCODING UTF-8
user@sputnik:~/fskintra$ /sti/til/fskintra.py

HTTP/HTML fejl

Den nuværende version af fskintra er ikke altid god til at håndtere http/html fejl. Hvis der sker en fejl, kan du for det meste løse problemet ved at køre fskintra igen lidt senere. Hvis det ikke er nok, kan du evt. tilføje parameteren -v for muligvis at se mere om, hvad der går galt:

fskintra.py -v

Du er evt. også velkommen til at lave et “issue” på Github. Det er ofte meget smart at vedhæfte / kopiere den relevante del af teksten fra en kørsel med fskintra.py -v -v så er det lettere at se, hvad der er galt - fjern i så fald altid navne på børn osv.